Ønsker I nye kunstværker, der er skabt særligt til jer?

Det er muligt at erhverve kunst og udsmykningsløsninger i mange forskellige budgetklasser – fra eksisterende værker til skræddersyede løsninger, der skabes specifikt til jeres virksomhed.
Det kan f.eks. være nykommissionerede værker, som bliver udviklet i tæt dialog med jer og på baggrund af jeres ønsker, værdier og fysiske rammer. Et værk skabt til netop jeres virksomhed kan være med til at styrke identitet, skabe visuel sammenhæng i omgivelserne og engagere både medarbejdere og besøgende på en meningsfuld måde.
At få skabt et kunstværk særligt til virksomheden er ikke blot en æstetisk investering, men også en måde at fortælle jeres historie og vision på – visuelt og vedkommende.
Som her et stedsspecifikt værk skabt til Heartland Festival i 2024 i form af en række skulpturelle installationer med gigantiske, håndstøbte sæbeellipsoider. På den måde skabte den danske kunstner Tove Storch rammerne for én stor rituel fællesperformance, hvor publikum kunne gnide deres våde hænder op og ned ad bløde, glatte skulpturelle former.
Kunstværk af Tove Storch, uden titel, 2024 Foto: Anne Mie Bak, Heartland Festival
Vi kan hjælpe dig
Disse partnere er specialiserede i lige præcis det I har brug for

pro tempore. art
Tilbyder midlertidige, kuraterede udstillinger, der gentænker kunstens rolle i kontormiljøet. I får adgang til samtidskunst skabt af upcoming kunstnere, nøje udvalgt til at passe til jeres virksomheds profil, strategi og fysiske rammer. Udstillingerne skaber nye kunstneriske oplevelser, der engagerer medarbejdere og besøgende.
Anna Clarisse Holck Wæhrens
Isabella Hemmersbach
Julie Sophie Koldby
Sia Hurtigkarl Degel

Kunstrådgiver Tone Bonnén
Tone Bonnén, cand.mag i kunsthistorie fra Københavns Universitet, arbejder som kurator og kunstkonsulent. Hendes ekspertise spænder fra den helt unge scene til de mere etablerede kunstnerskaber. Med hendes rådgivning præsenteres I for et bredt udvalg af kunstnere og værker, og hun kan komme med ideer til løsninger med nykommissionerede værker til specifikke rum og formål. Rådgivningen giver jer overblik over mulighederne og støtte til at træffe det rette valg for netop jer.

Diakron
Diakron hjælper organisationer med nye strategier og løsninger gennem kunstneriske metoder og tværfaglig forskning. Vi arbejder i komplekse og foranderlige kontekster, hvor nye systemer, ideer og vidensformer er under udvikling. Gennem værker, udstillinger og forskningsprocesser bidrager vi til at skabe langsigtede forandringer, der bidrager til hvordan organisationer tænker og handler. Vores samarbejder bygger på høj kunstnerisk faglighed, kuratorisk erfaring og et internationalt netværk på tværs af kunst, videnskab og innovation.
Aslak Aamot Helm, Bjarke Hvass Kure, Amitai Romm, David Hilmer Rex, Asger Behncke Jacobsen