Har I brug for at åbne nye perspektiver med kunstneriske metoder?

Kunst kan spille en aktiv rolle i at udvikle jeres arbejdsplads – både strategisk, kulturelt og æstetisk. Gennem skiftende udstillinger, kuraterede formater og kunstneriske metoder kan I bringe nye impulser ind i organisationen, der styrker arbejdsmiljø, identitet og innovation. Det kan ske gennem fuldservice-udstillinger med værker fra professionelle kunstsamlinger, midlertidige udstillinger med yngre kunstnere eller skræddersyede formater, der tager udgangspunkt i samfundsaktuelle temaer som teknologi, klima og etik.
Kunstnerisk forskning og tværfaglige eksperimenter kan også indgå direkte i strategi- og udviklingsprocesser, hvor kunstens sprog og form bidrager til nye erkendelser og handlingsrum. Hvad enten I søger forankring i æstetik og bæredygtighed eller ønsker at styrke jeres organisations refleksionsevne og handlekraft, kan kunsten være en meningsfuld og handlingsorienteret medspiller.
Et eksempel på et vellykket samarbejde har været mellem Primer, en platform for kunstnerisk og organisatorisk udvikling skabt af Diakron, og vandteknologi virksomheden Aquaporin. Platformen byggede på åben undersøgelse og eksperimenter, drevet af Diakrons kunstneriske metoder og Aquaporins interesse for åben innovation. Primer fungerede mellem 2016 og 2023 som et uafhængigt rum for nye ideer, æstetisk praksis og kritisk refleksion i og omkring virksomheden. Foto: HC Ørsted Chladni-eksperimenter (1800/1810) Videnskabelige instrumenter Chladni plader, Chladni figurer, bog, kar.
Vi kan hjælpe dig
Disse partnere er specialiserede i lige præcis det I har brug for

Diakron
Diakron hjælper organisationer med nye strategier og løsninger gennem kunstneriske metoder og tværfaglig forskning. Vi arbejder i komplekse og foranderlige kontekster, hvor nye systemer, ideer og vidensformer er under udvikling. Gennem værker, udstillinger og forskningsprocesser bidrager vi til at skabe langsigtede forandringer, der bidrager til hvordan organisationer tænker og handler. Vores samarbejder bygger på høj kunstnerisk faglighed, kuratorisk erfaring og et internationalt netværk på tværs af kunst, videnskab og innovation.
Aslak Aamot Helm, Bjarke Hvass Kure, Amitai Romm, David Hilmer Rex, Asger Behncke Jacobsen

pro tempore. art
Tilbyder midlertidige, kuraterede udstillinger, der gentænker kunstens rolle i kontormiljøet. I får adgang til samtidskunst skabt af upcoming kunstnere, nøje udvalgt til at passe til jeres virksomheds profil, strategi og fysiske rammer. Udstillingerne skaber nye kunstneriske oplevelser, der engagerer medarbejdere og besøgende.
Anna Clarisse Holck Wæhrens
Isabella Hemmersbach
Julie Sophie Koldby
Sia Hurtigkarl Degel

Kunst På Arbejde
Kunst På Arbejde tilbyder skiftende udstillinger og professionel rådgivning, der hjælper jer med at integrere kunst i arbejdslivet – fra planlægning, transport og ophængning til formidling, forsikring og nedtagning. Vi tilpasser løsningen til netop jeres behov. Som medlem får I adgang til én af Danmarks største private samlinger af kunst fra 1950’erne til i dag og eksklusive arrangementer, der bringer kunst, samtale og inspiration tæt på hverdagen. Vi skaber kunstoplevelser, der styrker arbejdsmiljø, trivsel og virksomhedens identitet – med kunsten som strategisk medspiller.
Tanya Lindkvist